Abonnér på indhold for GO
Vær opmærksom på, at jeres nye GO-site er født med det indhold, som Bibliotekernes Nationale Redaktion (BNR) har lavet. Det vil sige, at I allerede abonnerer på GO og automatisk får selve GO-forsiden og de underliggende kategorisider ind på jeres GO-site. Slet endelig ikke abonnementet. Det er muligt at slukke for synkroniseringen på de enkelte sider eller artikler. Se “Sæt automatisk opdatering af indhold fra BNR på pause” længere nede på denne side.
Opsætning af abonnement fra Delingstjenesten på GO indhold
Skulle I være kommet til at slette abonnementet for jeres GO-site, kan det genoprettes således:
- Log ind i jeres backend for jeres hovedsite (FB CMS)
- Før musen henover ’Indhold’ (eller Content) og klik på ’Log ind i Delingstjenesten - du kommer nu over på delingstjenesten.dk
- Oppe i browserens URL skal du indsætte følgende ‘search/web/tag/go-formidling-til-boern’ efter ‘delingstjenesten.dk’ så det kommer til at se sådan ud: delingstjenesten.dk/search/web/tag/go-formidling-til-boern Nu vises alt indholdet, der er oprettet for GO af BNR.
- Nederst i højre hjørne vil du se en knap, hvor der står ’ABONNER PÅ ”GO: FORMIDLING TIL BØRN” PÅ DPL CMS’ – klik på knappen.
- Herefter kommer du til siden, hvor du skal bekræfte abonnementet. Siden ser ud som følger:
OBS! Du skal huske at slukke for/toggle ’Importer kun kommende indhold’ fra øverst på siden, så du får hentet alt det indhold ind, som BNR har oprettet og som ligger klar til at komme ud på jeres GO side. De øvrige felter skal du ikke ændre på – så klik på ‘Gem’ og abonnementet loades nu ind. Der kan gå op til en time før indholdet er processeret helt ud på jeres GO-site.
Vær opmærksom på, at når du abonnerer på GOs forside og Kategorisider, så vil det indhold du evt. selv har lavet blive overskrevet på de sider, der vedligeholdes af BNR. Det gælder ikke for dine egne oprettede Kategorisider, de overskrives ikke.
- Når abonnementet er loadet ind i backenden vil en oversigt over jeres abonnementer blive vist:
Her kan du redigere eller slette abonnementerne igen.
Der kan gå op til en time, fra abonnementet er oprettet til, at du kan se alt indholdet på jeres GO-site eksempelvis www.go.bibliotek.kk.dk
Sæt automatisk opdatering af indhold fra BNR på pause
Ønsker du for en periode ikke at få opdateringer på GO-forsiden og på de kategorisider, som BNR er afsender på, så kan du sætte automatiske opdateringer på pause.
Du skal gøre følgende for at sætte automatisk opdateringer på pause:
- Klik på ’Content’ eller ’Indhold’ for at få vist listen over indhold. Find frem til den/de sider (af typen: GO page eller GO Category), som du vil pause eksempelvis for kategorisiden ’Gys’ og klik ’Edit’ eller ’Rediger’:
Du skal nu slukke for knappen ved: ’Keep updated with Delingstjenesten’, så den er grå i stedet for grøn og klikke på ’Gem’
Ønsker du at ophæve pausen tændes der for knappen igen og der klikkes på ‘Gem’. Indholdet vil nu fremover bliver opdateret igen, når BNR næste gang laver ændringer til siden.