Release Notes 2025.27.2
Firstaccessiondate-søgekode bliver til firstaccessiondateitem-filter
Releasedato: 03-07-2025
Redaktør: Produktionssites: 2025.27.2
Webmaster: Produktionssites: 2025.26.1 / 2025.27.2, Moduletestsites: 2025.27.2
Følgende webmasterbiblioteker overgår ekstraordinært efter aftale til 2025.27.2 også på produktionssites:
- Tårnby
- Herning
- Sønderborg
- Ballerup
- Albertslund
- Roskilde
- Odense
- Aalborg
- Faxe
Følgende webmasterbiblioteker har ønsket at blive på deres normale udrulningsplan, dvs. deres produktionsites får 2025.26.1:
- Aarhus
- København
- Silkeborg
- Sydslesvig
Nye features
- Filtering på firstaccessiondateitem: CQL-søgning under Avanceret søgning understøtter nu filtrering af et søgeresultat på baggrund af “firstaccessiondateitem”, som er mere nøjagtig ift. udstilling af nyindkøbte materialer end søgekoden “firstaccessiondate”, som DBC derfor også nedlægger. Bemærk dog, at DBC på henvendelse fra Det Digitale Folkebibliotek har udskudt nedlæggelsen af søgekoden “firstaccessiondate” fra d. 1. august til d. 1. oktober. Derfor skal rettelser af links og material grids, som bruger “firstaccessiondate”-søgekoden fremfor det nyere “firstaccessiondateitem”-filter, nu i stedet være rettet senest 1. oktober på ens CMS-side.
- Tabel over brug af firstaccessiondate: Til brug ved udskiftning af “firstaccessiondate”-søgekoder til “firstaccessiondateitem”-filteringer er der udviklet en dynamisk tabelvisning, der samler alle sider og paragrahs på de pågældende sider, som benytter sig af “firstaccessiondate”-søgekoden på ens CMS-side, sådan at man kan springe direkte fra tabellen og over til redigering af en side, hvor man har benyttet “firstaccessiondate”. Når tabellen er tom (fortset fra GO-sider, se nedenfor), betyder det helt enkelt, at man ikke har nogen material grids på sin side, der benytter “firstaccessiondate”. Tabellen tilgås via: wwww.BIBLIOTEKSDOMÆNE.dk/admin/content/firstaccessiondate, og kan bl.a. sorteres på titel på sidene og seneste opdateringstidspunkt.
- Vi planlægger også at lave en praktisk vejledning til, hvordan man får taget “firstaccessiondateitem” i brug fremfor “firstaccessiondate”. Vi forventer, at den er klar i løbet af uge 28 og bliver delt via vores sædvanlige kommunikationskanaler.
- OBS: Når I kigger i tabellen, vil I også se de steder, hvor de nye GO-hjemmesiders faste kategorisider midlertidigt benytter sig af “firstaccessiondate” fremfor “firstaccessiondateitem”. (Det kan man se ved, at siderne er oprettet af “Anonym”, og at man klikker videre til GO-kategorisider, når man klikker på dem i tabellen.) Disse sider og material grids må bibliotekerne ikke selv rette.
Fejlrettelser og opgraderinger
- Duplikerede medier: En tidligere fejl gjorde, at medier fra importeret indhold fra Delingstjenesten blev duplikeret igen og igen i mediegalleriet. Det blev også løst ved en tidligere release, men med denne release er de duplikerede medier så også fjernet.
- Delingstjenesten: Login-knappen i hovedmenuen, som ikke skal bruges på delingstjenesten.dk og blot er arvet fra den alm. CMS, er nu fjernet på delingstjenesten.dk.
- Delingstjenesten: Der er rettet en fejl, hvor loginstatus og “Abonnér” / “Import”-knapperne ikke altid blev vist konsekvent i Delingstjenesten, når en redaktionel bruger var logget ind. Visningen er nu stabil.
- GO: Relative links fra GO til bibliotekets alm. CMS-side linker nu korrekt videre fra GO til den alm. biblioteksside.
- Tilgængelighed ift. søgning: Fokus ift. oplæsning holdes nu altid på valgt titel blandt søgeforslagene, fremfor fejlagtigt at læse øvrige elementer op på siden mellem oplæsning af søgeforslagene.